Vi er dygtige til forskning i Danmark. Og den grønne omstilling hænger uløseligt sammen med forskning og innovation.
Men hvorfor er der områder, som vi ikke forsker i og bliver klogere på, selvom de kan få os endnu hurtigere frem mod klimamålet eller være med til at gøre syge mennesker raske? Det giver ikke rigtig mening. Kernekraft er et godt eksempel på et område, vi har syltet i mange år. Siden 1985 har det ikke være lovligt at producere energi med kernekraft i Danmark, og kernekraft må ikke indgå i den danske energiplanlægning. Men der er sket meget siden 1980’erne – teknologien er på et helt andet stadie, både hvad angår sikkerhed og håndtering af det radioaktive affald.
Derfor har vi i Det Konservative Folkeparti også foreslået at ophæve det gamle forbud. Men det er ikke nok kun at ophæve forbuddet. Vi skal også i gang med helt konkret at genoplive kernekraften, skabe et stærkt forskningsmiljø i Danmark med dygtige kernekraftingeniører, og så skal vi være skarpe på, at vi i takt med opbygningen af et nyt forskningsmiljø omkring kernekraft ikke får skabt et bureaukratisk monster. I dette udspil præsenterer Det Konservative Folkeparti fire forslag, som skal sætte strøm til kernekraft igen.
1. Lad os genåbne Risø igen
DTU Risø Campus, tidligere kendt som Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg Risø, blev etableret i 1955 på halvøen Risø, nord for Roskilde, som Danmarks centrale forskningsinstitution for atomenergi. Forskningsanlægget blev skabt på initiativ af blandt andre Niels Bohr og skulle undersøge den fredelige brug af kernekraft. De tre forskningsreaktorer var i drift mellem 1957 og 2001. Siden 2007 har Risø været en del af DTU, og selvom kernekraftforskningen i Danmark har været begrænset siden forbuddet i 1985, har DTU bevaret forskningsmiljøer inden for kernefysik og nukleare teknologier og dermed fastholdt sin faglige ekspertise. 1. LAD OS ÅBNE RISØ IGEN En moderne forskningsreaktor er afgørende for at opbygge et stærkt fagligt miljø og gøre os klar til en mulig fremtid med kernekraft. Det vil sikre, at Danmark spiller med, når næste generation af grøn energiteknologi formes i Europa.
2. Danmark skal uddanne dygtige kernekraftingeniører
Hvis vi skal være klar til at inkludere kernekraft i fremtidens energimiks, kræver det dygtige specialister. Vi har brug for specialiserede ingeniører med specifik viden om kernekraft til både at understøtte forskning og udvikling af innovative teknologier og til driften af en forskningsreaktor på Risø. Viden om kernekraft er også en afgørende forudsætning for at kunne vurdere og planlægge energiformens potentielle rolle i det danske energimiks. Danmark er ét af få lande i Europa, der ikke har en kernekraftingeniøruddannelse.
3. Prioritering af kernekraft på forskningsreserven
Det offentlige investerer hvert år én procent af BNP i forskning og innovation. Forskningsreserven er en del af disse investeringer og afsættes hvert år på finansloven. Pengene kan prioriteres til både fri forskning og mere specifikke tiltag, men de fleste afsættes dog til forskning i områder, der vurderes at være strategisk vigtige. Kernekraft, herunder forskning i fissionsteknologier, kan indgå i områder som grøn teknologi, kritisk teknologi og sikkerhed og dermed styrke Danmarks position inden for kernekraft. Det vil samtidig bidrage til den grønne omstilling og udvikling af fremtidens energiløsninger.
4. Regulering af kernekraft må ikke være et bureaukratisk monster
I Danmark er vi rigtig gode til offentligt bureaukrati, kringlede regler og manglende koordinering mellem myndigheder. Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på, at vi ikke også skaber et bureaukratisk monster, når det kommer til regulering af kernekraft. I øjeblikket er området ”kernekraft” spredt over fire ministerier, og det skaber uklarhed for både universiteter og virksomheder. Én central myndighed vil sikre mere sammenhængende regler og en mere effektiv sagsbehandling.
